Vanen tro, mødes jeg med et par af mine venner, i de sene nattetimer, dagen inden nytårsaften. Det er en gammel tradition, som vi har vedligeholdt i snart et årti. Idéen går helt tilbage fra vores gymnasietid sammen og vi har det lige så sjovt nu, som vi havde dengang, når vi samles.
Det er mine gode venner Martin Graulund og Jens Kure der kommer på besøg. Vi skal have drukket 3 flasker sprut og røget 3 cigarer, inden kl. 24 – Og vi må ikke samles før kl 22. Det er vist ikke nødvendigt at fortælle, at vi ofte er lettere beruset når vi splittes op, senere på aftenen.
Nytårsaftensdag går derfor altid med at pleje tømmermændene og så gøre sig klar til endnu en aften, det skal nok blive godt!