|
|
|
PRESSEMATERIALE Billeder og tekst til pressebrug. Gallywampus dukkede op på den danske folkemusikscene i det tidlige forår 2005. Krumtappen er irsk folkemusik - "for fuld skrue" som de selv siger - tilsat en ordentlig sjat amerikansk hillbilly-halløj hjemme fra høloftet. Gallywampus består af: Arne Keller: violin, 5-strenget banjo, sækkepibe Søren J. Søndergaard: sang, diverse guitarer Niels Jørn Larsen-Jensen: harmonika, bas Ole Falk: whistles, bodhrán, skeer, klarinet, sopran-sax, latin percussion Gallywampus fortolker et udvalg af de go´e gamle såvel som en del knap så gennemtæskede numre fra den keltiske sangskat, og ditto fra den amerikanske tradition. Harmonikaen lægger en solid bas under hele baduljen, og gør musikken særdeles dansevenlig - skulle man være i det humør. Gallywampus synger om skibe der kæntrer, om whiskey i stride strømme, uartige piger, smålumre soldater, beskidte gamle byer, ulykkelig kærlighed og det modsatte, blodige nederlag, alment fnidder-fnadder, halvdovent gravøl og tænderklaprende skeletter i skabet, et par skibe mere der kæntrer osv…, og når al denne dårskab bliver lidt for meget, ryger der gerne et par reels, hornpipes og andet fodtrampende rabalder af panden. Download tekst i .doc-format Kontakt for yderligere information: GALLYWAMPUS BOOKING: Email: Gallywampus ![]() Download som BMP (4,7MB) Download som PSD (7,5MB) ![]() Download som BMP (3MB) Download som PSD (5,2MB)
|